Kroniske eller tilbagevendende smerter, kan komme fra bindevævet eller triggerpunkter også benævnt myoser, – men smerter opstår ydermere ofte fra hjernen.
Hjernen kan ende med at gå i selvsving og centralisere smerten.
Nyere forskning har fundet ud af at hjernen håndterer kroniske smerter anderledes end de akutte smerter. En evig murrende dyb smerte fra et led, kan blive koblet til følelsescenter og dermed påvirke ens følelsesmæssige reaktioner og vurderinger. Dette bevirker, at hjernen nu koncentrer sig mere om de følelsesladede signaler, end fornuften og de indkommende smertesignaler. Hjernen har derved skabt sin egen lidelse.
Kroniske smerter defineres som varende længere end 3-6 måneder.
Smerter deles op i flere niveauer. Særligt svært er det hvis man bliver det man kalder smertesensibel. Oplevelsen af at have kroniske smerter kan opstå på grund af smertesensibilisering, som er en overfølsomhed og aktivitet i hjernes centre, samt den del af kroppen hvor smerten opleves.
Der dannes flere smertereceptorer i begge steder.
Hjernen bliver så bedre til at registrere smerten, men samtidig dårligere til at hæmme smerten. Fortsætter dette kan smerten brede sig til flere stede i kroppen og endda blive til ekstrem smertefølsomhed også kaldet ”Allodyni”. Allodyni er smerter i huden, der opleves ved blot en lille berøring eller varme/kuldepåvirkning. Rent fysiologisk sker dette fordi cellerne, der modtager signaler i rygmarven, ændrer karakter, når de ustandseligt bliver bombarderet med signaler fra de tynde langsomme ”C filtre”. Udover dette, så dannes der flere nerveceller og overfølsomheden breder sig derfor til flere steder i kroppen. Nu begynder ”C filtrene” i de nye områder at påvirke signalstoffet ”glutamat” der er i det irriterede området. Glutamat øger også følsomheden i rygmarven. De celler der samarbejder med glutamat synes at påvirke og varigt ændre og ombygge den kemiske proces.
At lære at have smerter – eller ikke have smerter
Hjernen vil altid forsøge at udregne et forventet resultat eller konsekvensen af det vi gør. Nogle gange svarer hjernens fremtidige forventning ikke overens med resultatet. Vi kan fx regne med at en øvelse vil dæmpe smerteoplevelsen, men efterfølgende konstatere, at den rent faktisk blev værre. Så har man to alternativer:
- Ændre på metoden vedrørende smertehæmning.
- Indse at det gør mere ondt end du troede.
Ved at træne hjernen og resten af kroppen til at tackle smerten, ikke bare fysisk, men også ved bevidstgørelse, – så øges livskvaliteten på mange områder og effekten af behandlingen varer langt længere end smertestillende medicin. Dette indgår i en nyere form for smertebehandling kaldet ACT, der er en videreudvikling af KAT; kognitiv adfærdsterapi. For at opnå dette er man nødt til at beslutte sig for hvem der skal bestemme; en selv eller smerterne? En mulighed er at stille sig nogle mål, ved hjælp af en plan for den nærmeste fremtid. Hvor man sætter sig små mål hver dag og svarer ærligt på dem:
- Hvordan er humøret og hvorfor er det dårligt.
- Kan det være at du er sur fordi du savner socialt samvær eller aktiviteter. Er det så smerterne eller savnet der præger dit humør.
Dette er væsentlig spørgsmål, da dårligt humør, angst og ærgrelse påvirker smerterne negativt.
Man er mere sensitiv på de områder, der har en speciel betydning for vores udførelse af noget, som vi ønsker at blive ved med.
Fx vil en håndboldspiller være mere opmærksom på smerter i skulderen end en fodboldspiller. Dette fordi vi tillægger et følelsesmæssigt komponent til oplevelsen af smerten.
Amygdala er det center i hjernen, som håndterer vores følelser som frygt, angst og glæde.
Afspænding i form af kropslige- og mentale øvelser påvirker amygdala
Afspænding med bevidstgørelse af de områder der gør ondt.
Arbejde med åndedrættet er også smertelindrende i sig selv.
Musik og eller afspænding med berøring i form af massage.
Massage sænker spændingsniveauet i det parasympatiske nervesystem, som derpå udløser endorfiner og seratonin, samt ligeledes øger blodgennemstrømningen og dermed tillførelsen af ilt, næringsstoffer og fjerner affaldsstoffer fra cellerne.
Hvis ovenstående oplysninger foranlediger, at du har nogle spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til mig, så forklarer jeg gerne ovenstående smerteoplysninger, set i forhold til hvorledes du oplever smerter i din krop.
Mona Irene Teisen
www.psykomotorik.nu
Har du lyst til, at få mere viden om mine behandlinger, relevante artikler og historier, så skriv dig gerne op til mit nyhedsbrev www.psykomotorik.nu
Følg mig gerne på www.facebook.com/psykomotorik.nu/
Kilder
- Martin Ingvar & Gunilla Eldh, Hjernen styrer smerterne. 2014 Dansk Psykologisk Forbund.
- Radiodoktoren www.radiodoktoren.dk
Download denne guide og du får:
- Viden om hvordan du kan slippe for, eller reducere smerter.
- Viden om hvordan du kan afspænde.
- Hvordan gør du det helt konkret.
Hent guiden ved at udfylde formuleret på www.psykomotorik.nu
Du bliver samtidigt tilmeldt mit nyhedsbrev, hvor du får, tips, råd, guides, artikler, tilbud og meget andet.