Som psykomotorisk terapeut har jeg beskæftiget mig med bindevævet under hele min uddannelse og senere i mit arbejde med at hjælpe mennesker der har problemer med fysikken.
Endelig har lægestanden også åbnet øjnene for dette vitale organ. Da jeg studerede, kunne du ikke se nogen omtale af bindevævet i en eneste anatomibog, ikke engang hvis du brugte et forstørrelsesglas.
Denne lidt forbigåede og oversete hinde er måske lige så vigtig som dine muskler. Derfor kan du gøre dig selv en tjeneste ved at tillægge den noget mere opmærksomhed, som en del forskerne er begyndt at gøre.
Bindevævet også kaldet fascia, er som navnet siger, noget der binder os sammen. Det strækker sig fra top til tå, og omslutter alle dine muskler og organer. Er i huden, blodkar muskler organer. Får os til at løfte armen og bruge den, til hvad vi vil, fordi det er bindevævet, der binder musklen til knoglen. En fiberspringning er vævet, der løsnes fra muskelfibrene.
Det er levende aktivt væv, dynamisk og organisk og former sig efter vores brug af kroppen fx kan man se det er fortykket på de områder der bruges mest. En spydkaster vil have fortykket væv på tværs af forsiden af kroppen.
Bindevævet indeholder nerver og receptorer, er lager for væske og syre, det filtrer affaldsstoffer som det har optaget fra cellerne på vej til lymfe og blodsystemet.
Et sundt bindevæv
Er glat smidigt og samarbejder med kroppens muskler og organer sådan at bevægelser og sidde, ligge stå stillinger føles uproblematiske mht. smerter eller stivhed. Det er glat og smidigt så sener, muskler og organer kan bevæge sig frit, uden at hæmmes af et klistret, knudret og stift bindevæv.
Et bindevæv med problemer
Kan være et bindevæv med manglende elasticitet og med knudret eller strenget struktur. Dette viser sig ofte som stivhed i nakke, skuldre, ryg og hofte, kan gøre ondt ved bevægelse. Et bindevæv der har ophobet syre bliver stift.
Det kan være en ubalance i kroppens syre/base regulering som holdes i balance med rigtig kost. Da vævet er mellemlager for syre kan det skades ved for meget syre i kroppen. Bindevævet skal kunne filtrere affaldsstoffer sådan at det forbliver basisk og ikke ophober affaldsstoffer og væske. I dette tilfælde vil det ofte ses som appelsinhud (cellulit).
Når der ophobes for meget syre kan syren aflejres andre steder i kroppen fx i leddene som syrekrystaller og give gigtsymptomer. Vi ved at hele vores krop er bundet sammen af dette gennemgående stof. Derfor vil en gene i skulderen også give sig udslag på fx ryggen, ellers så stammer årsagen til genen slet og ret fra foden og måden du går på.
Den manglende viden fra sundhedsfaglige personer, har ofte skabt frustrationer hos mange smertepatienter der blot er blevet opfattet som hypokondere fordi der ikke er fundet nogen apparatfejl eller sygdom.
Få hjælp til et velfungerende bindevæv
Du kan se selv gøre en del ved kost ændringer og træning der opfordrer til store bevægelser i alle retninger. I modsætning til muskler udvikler og reparer bindevævet sig meget langsomt og skal have to døgns restitution. Kroppen skal nå at producere nyt kollagen der gør bindevævet stærkt og smidigt.Du kan spise dig til dårligere bindevæv, men måske kan du også spise dig til et sundere.En god varieret kost er normalt nok til at danne nyt væv og holde det eksisterende i god form.
Ps. det beste du kan gøre for dit bindevæv, er at huske udstrækning. Effekten af en 30 sek. udstrækning er videnskabeligt bevist i flere forsøg. Forsøgene viser en tilstrømning af væske til vævet, hele tre timer efter strækket.
Som psykomotorisk terapeut kan jeg hjælpe dig med at genetablere et sundt og funktionelt bindevæv. Det kan være via samtaler, afspænding, triggerpunktterapi eller udspænding af bindevæv, muskler og sener.
I psykomotorisk behandling har man fokus på at skabe en balance i det autonome nervesystem. Dvs. Sænke angst og stress niveauet eller øge arousal niveauet (vågenhedstilstanden) hvis der mangler energi og lyst.
Du er velkommen til at kontakte mig for at høre om jeg kan hjælpe dig